Et fly fra flyvevåbnet går tirsdag på vingerne for at gennemfotografere et større område på Djursland.
Bestilleren er Østjyllands Politi, som forsøger at skaffe oplysninger i en usædvanlig sag om et muligt drab.
I sidste uge blev en 19-årig mand varetægtsfængslet i sagen, hvor politiet endnu ikke har fundet noget lig.
Efterforskningen drejer sig også om branden i en villa i Auning 24. oktober.
Mandag advarer politiet så om, at beboere på Djursland tirsdag kan blive generet af larmen fra flyvning i lav højde i et større område.
Flyvningen vil ske fra klokken 10 til 15 og vil berøre folk i Auning, Rønde, Randers, Søften og andre steder.
Vicepolitiinspektør Michael Weiss vil ikke oplyse nærmere om baggrunden for det initiativet.
Men meningen er, at flyet skal fotografere området.
Politiet tror, at en 25-årig mand fra Djursland er blevet dræbt.
Da den 19-årige forleden blev fængslet ved et retsmøde i Randers, foregik det bag såkaldt dobbeltlukkede døre.
Det betyder, at sigtelsen mod den unge mand ikke er offentlig.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned