Politiet vil efterforske stort olieudslip i Aabenraa
Blåt flag fra strande i Aabenraa Fjord fjernes på grund af forurening fra tankanlæg.
Efter udslippet af cirka 200.000 liter dieselolie torsdag i Aabenraa havn har politiet besluttet at indlede en efterforskning af sagen.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag.
Olien stammer fra et tankanlæg på virksomheden Dan-Balt, men de nærmere omstændigheder vil politiet ikke kommentere.
Store dele af olien er fredag formiddag allerede fordampet, vurderer myndighederne. Derfor vil forureningen ikke blive bekæmpet med kemikalier.
Enkelte fugle er blevet fundet indsmurt i olie, og som konsekvens af sagen fjernes de blå flag ved strande i fjorden.
Området har været plaget af en markant stank af olie siden udslippet, som politiet fik melding om et par minutter før klokken 12 torsdag.
Det lokale beredskab har fået hjælp af Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og Forsvarets Operationscenter. Såvel miljøskibe som en helikopter har været indsat.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde