Tirsdag formiddag skal en kvinde og hendes kæreste fra Øster Højst ved Løgumkloster fremstilles i grundlovsforhør i forbindelse med kvindens søns død mandag.
Den 15 måneder gamle dreng blev fundet død i parrets lejlighed. Det var kvinden, som anmeldte sagen til alarmcentralen.
Da politiet nåede frem, valgte man at anholde både kvinden og hendes kæreste. Politiet har endnu ikke oplyst, hvad parret er sigtet for.
- Det er obduktionen og vores efterforskning, der gør, at vi vil begære dem varetægtsfængslet, siger efterforskningsleder Hans Roost til Ritzau.
Først når parret bliver stillet for en dommer i Sønderborg, vil det komme frem, hvad parret er sigtet for.
- Det har ændret sig flere gange i løbet af i går, hvad de skal sigtes for, så jeg vil lade det være op til anklageren at afgøre, hvilken sigtelse de skal fremstilles med, fortæller Hans Roost.
Politiet vil tirsdag bede retten om at holde grundlovsforhøret for lukkede døre. Dermed ønsker politiet at holde resultaterne fra efterforskningen tæt ind til kroppen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde