Politiet vil have fængslet tre for knivstikkeri
Tre mænd er blevet sigtet for overtrædelse af straffelovens grove voldsparagraf efter et knivstikkeri natten til lørdag ved værtshuset Generalen på Nørregade i Frederiksværk.
Det oplyser vagtchef Palle Jørgensen, Nordsjællands Politi.
Politiet har anholdt mændene, der vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag eftermiddag, hvor politiet kræver dem varetægtsfængslet.
- Vi mener, at de er gerningsmændene til knivstikkeriet, siger Palle Jørgensen.
De tre kom omkring klokken fire i slagsmål med en gruppe på seks uden for værtshuset. Der blev trukket kniv, og tre mænd blev ramt. Ofrene er 20 og 21 år.
En af dem blev stukket i tyktarmen, mens de øvrige slap med overfladiske stik og snitsår. Ingen af mændene er i livsfare.
Politiet ved endnu ikke, hvad det var, der udløste slagsmålet. Men der er umiddelbart ikke tale om noget banderelateret, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde