Politiet vil have landsretten til at se på løsladelsen af 29-årig
Politiet vil have landsretten til at se på sag mod 29-årig, der torsdag blev løsladt efter grundlovsforhør.
Politiet vil have landsretten til at se på løsladelsen af en 29-årig mand i en sag, hvor tre personer torsdag blev anholdt i en landsdækkende antiterroraktion.
Manden blev løsladt efter torsdagens sene grundlovsforhør.
Mandens løsladelse er således blevet kæret til landsretten, oplyser Københavns Politi.
Manden blev løsladt efter et omkring seks timer langt grundlovsforhør, der strakte sig over torsdag aften og natten til fredag. Han blev fremstillet sammen med seks andre, der alle blev fængslet.
Den 29-årige kunne derfor forlade retten sammen med sin forsvarer Nima Nabipour.
Fire af dem blev fængslet in absentia, hvilket vil sige, at de ikke var til stede ved grundlovsforhøret ved Retten på Frederiksberg. Med varetægtsfængslingen kan politiet dog udstede en international arrestordre.
Torsdag blev en mand anholdt i Holland, men han blev løsladt samme dag, erfarer Ritzau.
De to, der faktisk blev varetægtsfængslet efter grundlovsforhøret, er en mand på omkring 60 år og en kvinde på 19 år.
Torsdag kom det frem, at politiet og Politiets Efterretningstjeneste, PET, havde anholdt tre personer i Danmark og en i Holland. Politiet mener, at de var ved at planlægge et terrorangreb, og at de havde tråde til udlandet.
Desuden fortalte politiet, at sagen har tråde til den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).
Ved grundlovsforhøret var der såkaldt dobbeltlukkede døre, hvilket vil sige, at presse og offentlighed blev sendt ud af retslokalet, inden sigtelserne blev læst op.
Det vides endnu ikke, hvornår sagen kommer for landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker