Det ulmer i bandemiljøet på den københavnske vestegn, og derfor vælger politiet nu at oprette en visitationszone i området omkring Værebroparken i Bagsværd.
På den måde håber politiet at kunne lukke lidt af gassen af den tilspidsede situation, hvor områdets indvandrerbander ifølge politikommissær Steen Lyth ligger i strid med andre bander fra Københavns-området.
- Hvis du tager derud om aftenen, så vil du se grupper af unge på 20-30 stykker, der optræder meget aggressivt, og som tydeligvis er ekstra på mærkerne i øjeblikket. Derfor opretter vi zonen i håb om at få lagt låg på en tilspidset situation, siger Steen Lyth.
Ifølge politiet har de seneste skyderier i København og ikke mindst i området Tingbjerg fået den interne konflikt mellem indvandrerbander til at spidse til.
- De er bange derude. Ikke for politiet, men for hinanden, og derfor er vi nødt til at sætte ind præventivt nu, før det løber af sporet, siger Steen Lyth.
Visitationszonen giver politiet mulighed for at gå i lommerne på enhver i og omkring Værebroparken uden at give en grund.
Zonen gælder fra fredag morgen og foreløbigt en måned frem.
Efter skyderiet i Tingbjerg i sidste uge blev en lignende zone oprettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker