Politiet vil mørklægge sag om 15-årig pige
Sigtelserne i sagen om en pige fra Nordvestsjælland skal holdes hemmelige, mener politiet
Offentligheden skal ikke have besked om, hvad en pige fra Nordvestsjælland konkret mistænkes for at have gjort.
I et grundlovsforhør i Retten i Holbæk ved middagstid torsdag vil en anklager bede om såkaldt dobbelt lukkede døre.
Hvis dommeren følger ønsket, betyder det, at tilhørerne ikke får information om de sigtelser, som politiet har rejst.
Normalt læses sigtelser højt i grundlovsforhør, også selv om de foregår bag lukkede døre.
Dette betyder, at den anholdtes forklaring holdes hemmelig - men altså ikke, hvad sagen drejer sig om.
Det sker kun meget sjældent, at grundlovsforhør foregår bag dobbelt lukkede døre.
Anholdelsen skete onsdag klokken 12.20, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en kortfattet meddelelse sidst på formiddagen torsdag.
I mange timer afviste politiet at sige noget om helst om sagen, som ifølge TV2 blandt andet skulle dreje sig om, at hun skal have billiget terror.
Først torsdag formiddag umiddelbart før grundlovsforhøret bekræftede Midt- og Vestsjællands Politi, at der var sket en anholdelse.
Heri omtales pigen dog ikke. Politiet oplyser blot, at "en person" er blevet anholdt, og at anholdelsen er sket i Holbæk-området.
Tidligere torsdag har man dog bekræftet, at hærens ammunitionsryddere og kriminalteknikere blev tilkaldt onsdag til en ransagning af en villa i landsbyen Kundby.
Her bor pigen med sin mor, oplyser TV 2.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet