Politiet vil visitere for våben op til Akkari-møde
Foto: Axel SchüTt /Scanpix
Axel SchüTt /Scanpix
Et møde tirsdag i Gellerup med den tidligere imam Ahmed Akkari giver risiko for, at nogle vil møde frem med våben, vurderer politiet.
Derfor har Østjyllands Politi besluttet af indføre visitationszone i området omkring Globus 1 i Gellerup, hvor mødet holdes.
Ved et lignende møde i Odense-bydelen Vollsmose for nylig blev Akkari af vrede unge mødt med tilråb og stenkast. To blev anholdt og taget med på stationen.
Ahmed Akkari rejste under krisen om Muhammed-tegningerne i 2005 rundt i Mellemøsten og opildnede til had mod Danmark. I dag har han fortrudt sine daværende holdninger og forsøger i dag at bekæmpe islamisme.
Det sker blandt andet på dialogmøder arrangeret af den socialdemokratiske folketingskandidat Christian Rabjerg Madsen.
Politiet vil være til stede ved Globus 1 tirsdag aften, og visitationszonen giver betjentene mulighed for at undersøge biler og visitere folk i området for at se, om de bærer våben.
Zonen omfatter et område afgrænset af Edwin Rahrs Vej, Gudrunsvej, Tinesvej, Silkeborgvej og Åby Ringvej.
Visitationszonen træder i kraft klokken 16 og varer frem til midnat, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker