Politiet viser foto af mand med maskinpistol i Husum
Foto af hætteklædt mand i løb i Husum kan måske få vidner eller andre til at reagere, håber politiet.
Københavns Politi offentliggør tirsdag en video fra et drabsforsøg i april i bandemiljøet i Gadelandet i Husum.
På billederne ser man en mand løbe med en maskinpistol i hånden.
Iført en hvid eller lysegrå hættetrøje, tørklæde for munden, handsker, sorte bukser og sorte sko løber manden med våbnet i højre hånd.
Med offentliggørelsen håber politiet at få kontakt med vidner eller andre, der har viden om sagen, som ifølge politiet handler om drabsforsøg. Det udspillede sig 3. april klokken 18.
I en pressemeddelelse efterlyser politiet også ofrene - altså de personer, som blev forfulgt både af manden med maskinpistolen og af en anden person, der var bevæbnet med pistol.
Fem mistænkte i sagen har været varetægtsfængslet siden december. Men flere er ifølge politikommissær Rasmus Nielsen fortsat på fri fod.
- Vi vil derfor meget gerne i kontakt med enhver, der så episoden eller på anden vis kender noget til sagen, udtaler politikommissær Rasmus Nielsen.
De fem nu varetægtsfængslede tilhører angiveligt miljøet omkring den forbudte bande Loyal To Familia, er det tidligere kommet frem.
I forbindelse med anholdelsen af de fem rejste politiet både sigtelse om drabsforsøget 3. april i Gadelandet og om et drab, som blev begået fem dage senere på Åfløjen, hvor en 22-årig mand blev skudt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde