Politiet: Voldtægt ved Koldinghus var misforståelse
En anmeldelse af voldtægt ved Koldinghus bygger på en misforståelse ifølge politiet, som ikke sigter nogen.
En 19-årig mand fra Koldingområdet har været til afhøring hos politiet i forbindelse med en anmeldelse om voldtægt ved Koldinghus af en 16-årig pige 26. oktober.
Men han bliver ikke sigtet for voldtægt, og politiet har lukket efterforskningen i sagen, oplyser lokalpolitiet i Kolding.
- Det er en hændelse, hvor det ifølge vores vurdering ikke er voldtægt. Der er to ofre i sagen, og det bygger på en misforståelse, siger leder af lokalpolitiet Verner Pedersen til Ritzau.
- Vi har ikke sigtet nogen i sagen, og vi mener, den er fuldt belyst, fortæller han.
Det var en 16-årig pige fra Kolding, der kort før klokken tre blev voldtaget midt i Kolding ifølge egen forklaring.
Pigen har forklaret, at hun mødte en mand uden for et diskotek i Jernbanegade, og at de slog følge gennem byen.
På det grønne område ved Koldinghus forgreb manden sig på hende, og den anmeldte voldtægt fandt sted.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned