Omkring 450 politifolk får ny arbejdsplads til efteråret, når en række af Rigspolitiets afdelinger kan rykke ind i nye lokaler i Glostrup.
Det er både kriminalteknikere og it-eksperter, der kan se frem til langt bedre rammer.
- Det er afdelinger, der i dag er spredt på 12 forskellige adresser, som nu flytter sammen. Det giver lejlighed til, at vi kan få reorganiseret nogle ting anderledes og samtidig få udskiftet dele af vores udstyr, siger politiinspektør Jørn Gravesen.
I dag arbejder kriminalteknikerne i bygninger i Vanløse, der er så nedslidte, at der har været frygt for, at de ikke vil kunne opretholde deres professionelle niveau.
Og hos it-efterforskerne i Nitec har man klaget over et indeklima med næsten tropiske temperaturer.
Planen om at flytte ud var allerede klar for to år siden, men den blev skrinlagt, da hele politiet økonomi pludseligt begyndte at sejle.
Men nu er lejekontrakten skrevet under og indflytningen sker til september.
- Vi får nogle nye og bedre rammer for medarbejderne. Især vores kriminaltekniske center har været nedslidt, siger Jørn Gravesen.
Desuden flytter det nationale færdselspoliti samt Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter og det mest af udlændingeafdelingen også med.
Bygningerne på Ejby Industrivej har tidligere været brugt af teleselskabet Telia.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde