Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Københavns Vestegns Politi har fremvist et udvalg af våben og ammunition, som er blevet indleveret under frit lejde-aktionen på politigården i Albertslund. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Med knap 25.000 ting er der sat rekord til frit lejde-aktion, hvor borgere straffrit kan aflevere våben.
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Han er med til at koordinere frit lejde-aktionen.
- Formålet med aktionen er at reducere mængden af ulovlige våben i samfundet, så våbnene ikke kan havne i de forkerte hænder, og knap 25.000 indleverede effekter på aktionens første 26 dage er helt klart godkendt, lyder det videre.
Politiet opfordrer fortsat til, at borgere indleverer våben, inden aktionen slutter om få dage.
- Selv om vi allerede har modtaget tusindvis af våben, kan vi sagtens tage imod endnu flere, og med kun få dage tilbage af frit lejde-aktionen er vores klare besked til de borgere, der ikke har fået afleveret deres våben til politiet endnu:
- Skynd jer ud af hullerne og gør brug af den helt særlige mulighed, mens den stadig er her, siger Sune Fletcher Hjortel.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde