Godt 6500 betjente skal arbejde op til 16 timer om dagen 14 dage i træk under klimatopmødet i København, der starter i næste uge. Formand for Landsforeningen af forsvarsadvokater, Henrik Stagetorn, er skeptisk over for de mange lange vagter.
- Det er et problem, hvis man har udmattede betjente på flere 16 timers vagter, siger Stagetorn.
Hvis betjentenes dømmekraft bliver påvirket af mangel på søvn og hvile, kan det føre til anholdelser i sager, som under andre omstændigheder kunne være klaret uden, mener forsvarsadvokaten.
- Man kan forestille sig anholdelser i sager, hvor man under andre omstændigheder ville nøjes med en sigtelse eller et blik over skulderen, vurderer han.
Der kan også opstå et problem i forhold til dokumentationen i de sager, forsvarsadvokaterne kan komme til at føre i forbindelse med demonstrationerne under topmødet.
De sager er hovedsageligt baseret på politifolks udsagn.
- Hvis betjente har været på arbejde i 16 timer og derefter skal skrive deres iagttagelser ned, så kan det give dårligt materiale i retten, fortæller Stagetorn.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker