Politiets teknikere undersøger danseskolebrand
Årsagen til den voldsomme brand i Team Elnegaards danseskole i Sakskøbing bliver måske fundet mandag.
Var det en påsat brand eller ligger der andre omstændigheder bag den voldsomme brand, som ødelagde Team Elnegaards danseskole på P. Hansensvej i Sakskøbing natten til fredag i sidste uge?
Det spørgsmål håber politiet at kunne komme nærmere et svar på senere i dag. Brandtomten har ligget hen siden fredag morgen, men i løbet af i dag vil en af politiets brandefterforskere sammen med kriminalteknikere undersøge stedet nærmere.
Et endeligt svar på hvordan, branden er opstået, skal man dog ikke forvente allerede i dag.
- Alt efter, hvad vi finder, kan der muligvis blive tale om, at nogle spor skal undersøges nærmere og måske analyseres. Så præcis hvornår vi kan give et endeligt svar, kan jeg ikke sige endnu, fortæller Steen von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned