Forinden havde banken opdaget, at der var monteret såkaldt skimming-udstyr på automaten.
Da politiet fik beskeden, valgte man straks at rykke ud for at holde stedet diskret under observation.
På den måde lykkedes det mandag aften at anholde to østeuropæiske mænd, da de vendte tilbage for at afmontere udstyret.
Skimming-udstyr fungerer på den måde, at hævekortets magnetstribe kopieres, mens koden aflures via et lille kamera. På den måde kan kortet klones og misbruges.
De to rumænske mænd blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten og fængslet for 13 dage.
Ingen af dem ønskede udtale sig i retten.
Politiet mener, at de kan sættes i forbindelse med flere lignende fuskerier ved andre hæveautomater i København.
Hen over efteråret og foråret har Københavns Politi jævnligt modtaget anmeldelser om folk, der har fået misbrugt deres kort.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker