Det kom til en skudveksling mellem tre bankrøvere og politiet efter et bankrøveri fredag formiddag i en Nordea-afdeling på Randersvej i Århus. Røverne ramte en politihund, der døde, oplyser Østjyllands Politi.
Det lykkedes bankrøverne at slippe af sted med et endnu ikke opgjort beløb.
Politiet efterlyser tre mænd, der formentlig er fra Østeuropa, oplyser politikommissær Mogens Brøndum, Østjyllands Politi.
Den ene er 180 centimeter høj, almindelig af bygning og iført sort tøj og sorte sko. Han bar en sort skuldertaske og en hvid bøllehat. Den anden beskrives som 190 centimeter høj og muskuløs. Han var iført sorte bukser og sko samt en blå vindjakke med hvide mærker på brystet og ærmet. Han havde brune handsker på og bar en grå skuldertaske og en grå bøllehat. Den tredje er mellem 170 og 180 centimeter høj og iført sort tøj og sorte handsker. Han havde under røveriet en hvid huse på og et hvidt klæde for munden.
Efter røveriet kører de tre mænd fra banken. Da politiet sætter efter dem, affyrer de skud mod politiet og rammer en politihund. Politiet afgav også skud, oplyser Mogens Brøndum.
Ifølge stiften.dk er hele området fra Halmstadgade til skøjtehallen i det nordlige Århus spærret af. Ifølge Ekstra Bladet jages en hvid Audi nu på motorvejen i sydgående retning.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker