Politihund fandt indbrudstyv

Modelfoto Foto: Nils Meilvang/arkiv/Ritzau Scanpix

Flere sager dukkede op, da mand blev anholdt efter et indbrud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Natten til i dag fredag kort før klokken halv to fik politiet en anmeldelse om, at der var et indbrud i gang på Nystedvej ved Reersø, hvor et vidne havde set en mand gå rundt med en lommelygte.

Politiet rykkede ud, og selvom indbrudstyven i første omgang havde forladt stedet og gået videre til en anden have, lykkedes det hurtigt politihunden Bobby at finde frem til ham.

Bobby gøede og holdt vagt foran tyven, der i første omgang forsøgte at sætte sig til modværge, men ikke desto mindre blev anholdt.

Gerningsmanden viser sig at være en 42-årig mand fra Sakskøbing.
På sig havde han blandt andet et makita-batteri fra den adresse, der havde anmeldt indbruddet. Derudover havde han også tyvekoster fra en anden adresse.

Den 42-årige mand viste sig også at have en fogedsag hængende over hovedet, ligesom han, da politiet anholdte ham, havde en for stor kniv på sig.

Den 42-årige gerningsmand sidder i øjeblikket i politiets varetægt.