Politihunde løb tyve op
Arkivfoto Foto: ritzau/Frederiksen Johnny
ritzau/Frederiksen Johnny
Rejste i tog med tyvekoster - Unge mænd fra Lolland løbet op af politihunde.
På et tidspunkt mellem lørdag og tirsdag var der indbrud i et hus i Korsør. Tyvene havde brudt et vindue op og stjålet PH-lamper, et tv, et smykkeskrin og noget julepynt.
Politiet undersøgte gerningsstedet og sikrede forskellige spor. Tirsdag eftermiddag anmeldte et opmærksomt vidne til Midt- og Vestsjællands Politi, at hun netop havde kørt i tog med nogle personer, som havde forskellige effekter med på turen, blandt andet PH-lamper og en fladskærm, og det, syntes hun, var lidt sært.
Personerne steg af i Ringsted, og en politipatrulje så dem i et venterum på banegården i Ringsted. De havde ganske rigtigt en uindpakket PH-kogle med sig. Da de fire personer så politiet, forsøgte de at stikke af, men der blev dog sat en effektiv stopper for deres flugt, da politihunde blev sat ind i jagten.
Det resulterede i at tre unge mænd blev anholdt. Det viste sig at være en 18-årig mand fra Øster-Ulslev, en 17-årig fra Nakskov og en 21-årig uden fast bopæl og en 17-årig mand fra Nysted.
I venterummet fandt politiet et tv mage til det, der blev stjålet i Korsør sammen med noget julepynt. Ifølge TV Øst blev tre af de fire anholdte bidt af politihundene og en enkelt anholdt måtte efterfølgende have en stivkrampeindsprøjtning.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker