Politihunde sniffede sig over 2,5 km frem til tyve
Tre formodede fyrværkerityve blev anholdt, efter at politihunde fulgte deres spor over to en halv kilometer.
En gruppe tyveknægte forsøgte natten til lørdag at anskaffe sig noget nytårskrudt, som de ikke havde tænkt sig at betale for.
- Men det lykkedes for patruljen at få fat i dem på grund af nogle dygtige politihunde, som gik et spor på to en halv kilometer, fortæller vagtchef Stig Heidemann fra Østjyllands Politi.
Det var en container med fyrværkeri, der stod placeret ved Føtex i Skæring nord for Aarhus, som tyvene havde udset sig. Forsøget på at bryde ind lavede dog så meget larm, at en borger blev mistænksom og kontaktede politiet.
Da politiets patruljer nåede frem til gerningsstedet, var der ingen gerningsmænd i sigte. Men to politihunde blev sat til at gå spor fra gerningsstedet.
Ad stier, småveje og gennem haver over en strækning på to en halv kilometer jagtede hundene de tre formodede gerningsmænd, som til sidst blev fundet og anholdt.
- De anholdte er i alderen 17-23 år. De vil efter sigtelse og afhøring blive løsladt, siger Stig Heidemann.
Vagtchefen oplyser desuden til Ritzau, at gerningsmændene ikke havde held til at få noget fyrværkeri med fra containeren.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker