Politijagt efter narkobilist
20-02-12-FOTO©Anders Knudsen-Politigården, Nykøbing-politi
panser
politibil
-til netbrug Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
To nåede at stikke af, men en narkopåvirket fører blev anholdt efter biljagt.
En politipatrulje, der kørte på Stubbekøbingvej ved Gundslev, så kort før klokken halvseks tirsdag aften en bilist, der kom kørende med høj hastighed i retning mod Nørre Alslev, og betjentene besluttede at standse bilisten.
Det var han dog ikke helt indstillet på, for han fortsatte sin kørsel gennem Nørre Alslev til Smedevej, hvor bilen standsede, og to passagerer stak af i løb.
Dem lykkedes det ikke at få fat i, men føreren, som også forsøgte at løbe fra betjentene, blev hurtigt indhentet, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters politi i dagens døgnrapport
Bilisten viste sig at være en 19-årig mand fra Stubbekøbing, og en narkometertest viste, at han var påvirket af cannabis. Det viste sig også, at bilen var afmeldt, så betjentene pillede nummerpladerne af bilen.
Den 19-årige blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da betjentene undersøgte bilen, fandt de en klump hash på 7,45 gram, som blev beslaglagt, og den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde