Politiklage-myndighed efterlyser vidner til skuddrab
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
I forbindelse med efterforskningen af lørdagens tragiske episode i Nykøbing efterlyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed nu vidner.
Var du i området omkring Enighedsvej og Gedservej i Nykøbing lørdag eftermiddag, da politiet i en dramatisk aktion endte med at skyde og dræbe en knivbevæbnet mand, som umiddelbart inden dræbte en anden tilfældig mand, så vil Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) meget gerne høre fra dig snarest.
Da der er tale om en episode, hvor en person er død som følge af politiets indgriben, er DUP gået i gang med at efterforske forløbet og politiets ageren i sagen.
I den forbindelse efterlyser man nu vidner til episoden, der fandt sted ved 16-tiden lørdag.
Helt konkret efterlyser DUP føreren af en mørk, muligvis grålig bil, som holdt for forrest for rødt på Enighedsvej i krydset Enighedsvej/Gedservej med front mod syd, da politiet afgav skud på stedet.
Politiklagemyndigheden har allerede fået adgang til en række vidneudsagn, men man vil stadig gerne høre fra flere, som måtte have gjort sig observationerne på Enighedsvej og i krydset fra det øjeblik, politiet ankom til stedet, og til skuddene blev affyret.
Henvendelser kan rettes til Ann Hove fra DUP på telefon 4178 3538 mellem klokken 9 og 15. Udenfor dette tidsrum kan man evt. sende en sms til samme nummer, eller man kan gå ind på politiklagemyndighedens hjemmeside, hvor der er en vejledning til, hvordan man kommer i kontakt med DUP - klik her.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde