Politikreds fokuserer på de magtfulde få i kampen mod partnervold

Nordsjællands Politi har taget et engelsk begreb fra kriminologiens verden i brug i indsatsen mod partnervold.

Det engelske begreb er "the power few" - på dansk de magtfulde få.

Begrebet bruges på mange typer af kriminalitet og dækker over, at der er en lille del af ofre, gerningsmænd og steder, hvor der er rigtig meget kriminalitet og skade koncentreret.

Kristian Moesgaard Løwenstein er analytiker ved Nordsjællands Politi og har kortlagt kredsens sager om partnervold.

Og han har fået bekræftet, at det er få gerningsmænd, der står bag størstedelen af den mest alvorlige kriminalitet på partnervoldsområdet.

- Vi kunne se, at over en periode på fem år havde vi 331 udøvere, der stod for 81 procent af den mest alvorlige kriminalitet, siger analytikeren fra Nordsjællands Politi.

Det svarer til, at syv procent af alle gerningspersoner stod bag 81 procent af de mest alvorlige sager om partnervold i politikredsen.

- Det kan være partnerdrab, som vi alle sammen hører om, og som er det mest alvorlige.

- Men det er også voldtægter, kvalificeret vold, stalking i gentagne tilfælde, psykisk vold, trusler og alle mulige former for digital vold, forklarer Kristian Moesgaard Løwenstein.

Ask Elklit, der er professor i klinisk psykologi og leder af Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, lavede i 2017 i samarbejde med organisationen Dialog Mod Vold en undersøgelse af 500 partnervoldsudøvere, der var i behandling hos organisationen.

Nogle af dem havde selv taget initiativ til behandlingen, mens andre var henvist af Kriminalforsorgen.

- Det, vi fik ud af den undersøgelse, var, at der var rigtig mange med psykologiske problemer. De havde forskellige psykiske lidelser - især var der rigtig mange med angstdiagnoser, fortæller Ask Elklit.

Der var ifølge Elklit også mange med antisocial personlighedsforstyrrelse - det, der tidligere blev kaldt psykopati.

Mange af voldsudøverne i behandling havde også selv været udsat for vold i barndommen, viste undersøgelsen.

- Det gør det selvfølgelig svært at fungere i et parforhold og samliv, hvis man har levet og er vokset op med psykisk og fysisk vold. Det er nogle mønstre, der er grundlagt tidligt, fortæller han.

Når de magtfulde få er blevet udpeget af politiet, er der brug for at tage alle værktøjerne i værktøjskassen i brug ifølge Kristian Moesgaard Løwenstein.

Politiets førsteprioritet er at sikre offeret. Det sker ved at få dem på et krisecenter eller udstyre dem med en overfaldsalarm.

Politiet kan dog ikke automatisk mistænkeliggøre en person, der har begået vold i et tidligere forhold. Det må vente på en anmeldelse.

- Men det, vi kan se ret tidligt, er, at de her mønstre går igen i nye parforhold. De forskellige former for vold materialiserer sig i det nye parforhold.

Der findes mulighed for behandling til voldsudøvere. Blandt andet har Dialog Mod Vold tilbud i de store byer samt online.

Ask Elklit fortæller, at voldsudøverne, der var i behandling, var motiverede for at få hjælp.

- Vi ved fra dem, der laver behandlingen, at voldsudøverne er rigtig kede af det, fordi de kan se, at den vold, de laver, ødelægger deres liv og deres parforhold, siger han.

- De er meget motiverede for behandlingen.

Behandlingen kan foregå på to måder, fortæller han. Den ene er ved at lære voldsudøveren at styre sin vrede, mens den anden er parterapi, hvor også voldsudøverens partner tager del i behandlingen.

Hvis flere voldsudøvere skal vælge at gå i behandling, skal behandlingen være mere tilgængelig, fortæller professoren fra Syddansk Universitet.

/ritzau/