Politikredse stikker hovederne sammen efter bombetrusler
To jyske politikredse stikker hovederne sammen i efterforskningen af to bombetrusler, der fandt sted mandag. Foto: Free/Kristian Kirk Mailand/maimento
Free/Kristian Kirk Mailand/maimento
To jyske skoler modtog mandag en bombetrussel. Begge skoler er genåbnet, efter at de er blevet gennemsøgt.
To jyske politikredse stikker hovederne sammen i efterforskningen af to bombetrusler, der fandt sted mandag.
Rolf Krakes Skole i Holstebro modtog en bombetrussel, da en engelsktalende person indtelefonerede en bombetrussel.
Nøjagtigt det samme skete for Rønde Skole på det sydlige Djursland tidligere mandag, og det får nu de to kredse til at undersøge, om der er en sammenhæng.
- At truslerne er indringet samme dag, og at de ligner hinanden så meget, gør, at vi nu snakker sammen, siger Anne Kirkegaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Hun vil ikke komme nærmere ind på, hvordan samarbejdet fungerer, ligesom hun ikke vil sige, om Midt- og Vestjyllands Politi er kommet nærmere anholdelser i sagen.
Efter de to trusler blev elever og personale evakueret.
Politiet fandt ikke noget mistænkeligt på hverken Rønde Skole eller Rolf Krakes Skole, og begge skoler er åbnet som normalt tirsdag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned