Han blev tirsdag idømt 40 dages fængsel.
Landsretten skærper dermed den dom, som manden sidste år fik ved Retten i Aalborg, der syntes, at 30 dage var nok.
Den 47-årige, der er mangeårig ansat ved kriminalpolitiet, er dømt for at sende sms'er til tre kvinder, hvor han kommenterede forhold af privat karakter.
De private oplysninger var han kommet under vejr med, da han i embeds medfør varetog brev- og besøgskontrol i forbindelse med kvindernes varetægtsfængslede kærester.
Nogle af sms'erne havde seksuel karakter. Blandt andet sendte han to fotos af sit erigerede lem til kæresten til en rocker, der sad varetægtsfængslet i en drabssag, som manden var med til at efterforske.
I to andre sager skrev han om meget intime og private emner, som han kendte til fra kontrollen med breve til og fra kvindernes varetægtsfængslede kærester.
Manden er som følge af sagen blevet suspenderet fra sin stilling ved Nordjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker