Politimand er sigtet i narkosag fra Nakskov
Arkivfoto Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
En 44-årig politimand fra Nakskov er sigtet i stort sagskompleks om amfetamin.
Mandag skred politiet til to nye anholdelser i Satudarah sagskomplekset i Nakskov, hvor man i forvejen har fået fire personer varetægtsfængslet.
Ved gårsdagens aktion blev to mænd på 26 og 49 år anholdt. De bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklageren kræver dørlukning.
En 44-årig politimand fra Nakskov er ifølge Folketidendes kilder også sigtet i sagen. Han har været afhørt af Den uafhængige Politiklagemyndigheden. Han nægter sig skyldig.
Politikommissær Bent Ludvigsen, der leder efterforskningen, vil hverken be- eller afkræfte dette forhold. Den 44-årige har ikke været i grundlovsforhør. Det vides ikke om han er suspenderet fra sit job.
Ekstra Bladet fortæller, at det var under politiets efterforskning af en anden narkosag, hvor to medlemmer af motorcykelklubben Satudarah er blevet fængslet, at man støder på betjentens navn.
Ekstra Bladet fortæller også at, politiklagemyndigheden efter anholdelsen ransagede den 44-åriges bopæl, bil og båd. Fra båden tog politiklagemyndigheden to bæreposer med sig.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned