Politimand frifundet for pistoltrusler mod kolleger
Der lød et lettelsens suk fra tilhørerpladserne og der blev uddelt skulderklap mellem politimændene, da deres politikollega blev frifundet for trusler mod to andre kolleger.
Københavns Byret afgjorde fredag, at det ikke var trusler, da en 57-årig politimand trak en pistol op af lommen foran to kolleger i Københavns Lufthavn 12-13 september 2011.
Den 57-årige, der har arbejdet som politimand i over 30 år, var tiltalt for at have trukket en pistol og have truet med, at han enten ville skyde kollegerne eller sig selv, hvis han ikke afleverede pistolen.
Den ene kollega, der er vicepolitikommissær, forklarede i retten, at han ikke følte sig truet, og at han opfattede det som om, at politimanden ville aflevere sin pistol.
- Jeg er helt uforstående over, at vi står her i dag. Jeg havde skrevet en sag om det her, hvis jeg følte mig truet, siger han.
De havde ifølge den 57-årige talt om episoden, og derefter afsluttet sagen.
Senioranklager Line Scharf mener ikke, at kollegaens opfattelse kan have betydning for dommen.
- Hvordan han har opfattet situationen er lige meget. Det handler om, hvordan andre ville andre opfatte situationen, siger hun i retten.
At vicepolitikommissæren ikke følte sig truet, blev dog en afgørende faktor for afgørelsen.
Politimanden er tidligere skydeleder, og har undervist i håndtering af våben. Han forklarede, at han havde taget pistolen op og lagt den på bordet. Den forklaring valgte retten at tro på.
Ifølge politimanden selv havde han brokket sig over et nyt vagtsystem over for kollegerne og derefter afleveret pistolen i sin frustration.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned