I et lukket retsmøde er en jysk politiassistent blevet fængslet frem til den 14. april.
Han er sigtet for at have påsat en række brande i sit eget nærområde i bydelen Balle ved Silkeborg.
Efter retsmødet forklarer hans forsvarer, advokat Dorthe Hartmann, at hendes klient har forklaret sig roligt og fatter i retten, og at han stadig nægter sig skyldig.
- Men det har været et lukket retsmøde, så jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvad han har forklaret, siger hun.
Betjenten sigtes for i alt seks brande - heraf to på sin egen bopæl. Under en af brandene var betjentens 84-årige nabo i livsfare, fremgår det af anklagerne mod politimanden.
Han valgte ikke at kære byrettens fængsling. Retsmødet blev lukket af hensyn til efterforskningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde