Politimand sigtes for tyveri af benzin
DUP har anholdt politimand på Sjælland. Han er blevet anmeldt af sin egen politikreds
En politimand på Sjælland er blevet anholdt og sigtet for tyveri af benzin.
Anholdelsen skete tirsdag, og efter afhøringen er manden blevet løsladt, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, onsdag.
Sigtelsen drejer sig om, at han skal have brugt politiets benzinkort til at betale for benzin, som blev fyldt på hans private bil.
Det skal være sket to gange i løbet af sommeren, oplyser DUP.
Beløbet er i alt på cirka 1000 kroner, fortæller efterforskningschef Niels Raasted.
Anmeldelsen mod manden, der er midaldrende, er kommet fra den politikreds, hvor manden gør tjeneste.
Under afhøringen tirsdag hos DUPs efterforskere har politimanden ikke ønsket at tage stilling til sigtelsen.
I forbindelse med sagen har DUP ransaget mandens bopæl, og både her og på hans tjenestested er der fundet genstande, som nu skal undersøges nærmere.
Genstandene relaterer sig til sigtelsen, men DUP vil ikke gå i detaljer med, hvad det drejer sig om.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde