En politimand er nu tiltalt for vold og tvang, fordi han blandede sig en konflikt, som hans svigerforældre havde kørende med en mandlig beboer i deres opgang.
Sagen mod betjenten begynder mandag ved Retten i Sønderborg, og anklageren fra statsadvokaten går efter en fængselsstraf.
Det var i september sidste år, at politimanden, der normalt arbejder i Sydøstjyllands Politi, kom i klammeri med manden. Ifølge anklageskriftet trak betjenten manden ud i opgangen og skubbede ham hårdt ind i væggen, mens han truede med en øvelses-peberspray.
Da betjenten samtidig viste sit politiskilt og truede med at anholde manden, er der ifølge anklagemyndigheden også tale om misbrug af stilling.
Torben Koch, der er advokat for politimanden, kalder det en "banal sag".
- Jeg er dybt forundret over, at der er rejst tiltale. Det burde være klaret med noget disciplinært. Jeg har svært ved at forstå, at det er nødvendigt med en straffesag, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker