Polsk butikstyv røg direkte i fængsel

Sigtelserne hobede sig op, da en ansat fra kop & Kande i Søndergade i Nakskov torsdag eftermiddag mødte op på politistationen medbringende en mand, der netop var blevet taget for butikstyveri i butikken, hvor han havde stjålet et par el-shavere. 

Ved nærmere eftersyn i politiets papirer viste det sig, at det drejede sig om en 46-årg polsk mand, som havde indrejseforbud i Damark på grund af en tidligere dom for butikstyveri i Nykøbing.

Her var han idømt tre måneders ubetinget fængsel og et indrejseforbud i Danmark, men det var dengang lykkedes ham af ikke klarlagte grunde at rejse ud af landet før afsoningen og også ind igen trods indrejseforbud.

Manden blev sendt i arresten uden grundlovsforhør til afsoning af den tidligere dom. Han får nu sigtelser for to butikstyverier og for overtrædelse af indrejseforbuddet. Den sag vil blive afgjort inden de tre måneders fængsel er afsonet.

Det viste sig at være en af politiets gamle kendinge, som en medarbejder fra Kop & Kande i Nakskov torsdag afleverede på politistationen.

Offentliggjort Sidst opdateret