Polsk mand er i livsfare efter arbejdsulykke på Limfjorden
En polsk statsborger er i livsfare efter en arbejdsulykke på Limfjorden tirsdag. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Politiet formoder, at en 50-årig mand har ligget i vandet i timevis, før han blev fundet af sin arbejdsgiver.
En 50-årig polsk mand er i livsfare, efter at han tirsdag faldt over bord fra sin båd i Limfjorden.
Manden blev fløjet til Aalborg Universitetshospital, hvor han er indlagt.
Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj natten til onsdag.
Manden er kraftigt nedkølet efter angiveligt at have ligget i det kolde vand i flere timer.
Han sejlede alene ud fra Nykøbing Mors tirsdag formiddag ved titiden. Først klokken 16.55 blev han fundet, efter at hans kammerater var blevet bekymret, fordi han ikke var vendt tilbage.
Den polske mand er ansat ved Seafood Limfjord. Det var hans arbejdsgiver, der sejlede ud og fandt ham.
- Det er arbejdsgiveren, der sejler ud og finder manden livløs i vandet og får tilkaldt hjælp, siger vagtchef Ole Vanghøj.
Fordi ulykken indtraf, mens manden var på arbejde, bliver Søfartsstyrelsen involveret. Normalt er det Arbejdstilsynet, men fordi ulykken er sket på vandet, er det Søfartsstyrelsen.
- Han var sejlet ud til sådan nogle liner, hvor der hænger muslinger på. Måske var det dem, han skulle tilse eller servicere på en eller anden måde. Det skal Søfartsstyrelsen nu forsøge at klarlægge, siger vagtchefen.
Den 50-årige mands pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker