Polsk mand omkom under brand på Stevns
Specialister har ikke kunnet give en endegyldig forklaring på, hvorfor brand opstod i villa nær Rødvig.
Det var en polsk mand på 64 år, som mistede livet under en brand på Stevns for omkring fire uger siden.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi fredag.
Branden raserede en ejendom i Skørpinge ved Rødvig. Det var en nabo, der tidligt om morgenen 16. oktober slog alarm.
- Da vi og brandvæsenet når frem, står villaen i lys lue, og den er brændt ned til grunden, sagde politiets vagtchef dengang til Ritzau.
Siden har Rigspolitiets specialister i brandsager forsøgt at klarlægge årsagen til brandens opståen, og de har fået hjælp fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, oplyser politiet fredag.
Sagen er uopklaret, men specialisterne formoder, at branden kan være opstået i nærheden af en brændeovn.
Formentlig omkom den 64-årige mand på grund af røgforgiftning. De pårørende i Polen er blevet underrettet, oplyser politiet.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub