Polsk pantsvindler varetægtsfængslet

En 25-årig polak blev onsdag formiddag varetægtsfængslet i seks dage, sigtet for svindel med pant på dåser og flasker.

Manden har i de seneste tre uger samlet dåser og flasker og derefter sat falske stregkoder på. Derefter har han afleveret dåser og flasker i Netto i Stubbekøbing og Dagli'Brugsen i Nørre Alslev. 
Udbyttet har været 1600 kroner, kom det frem i grundlovsforhøret ved Retten i Nykøbing.

Da politiet anholdt ham tisdag middag, havde han ark med falske stegkoder for cirka 5.000 kroner liggende på sin bopæl i Stubbekøbing. Desuden er han sigtet for tyveri af el til sin bopæl.
 
Polakken nægtede at udtale sig i retten, men har erkendt de faktiske forhold overfor politiet.

Politiet oplyste tirsdag, at pant-svindlen formentlig beløb sig til cirka 10.000 kroner, men helt så slemt viste det sig altså ikke at være.

Foto: PANDURO JENS

Den polak, der tirsdag blev afsløret i at have svindlet sig til pantpenge fra supermarkeder på Nordfalster, blev onsdag fængslet.

Offentliggjort Sidst opdateret