Polsk tankvogn formodentlig skyld i glatte veje
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
En åben hane på en polsk tankbil er sikkert årsag til olieglatte veje gennem Nykøbing.
Et større oliespild medførte mandag aften ved 18-tiden en del trafikale problemer i Nykøbing.
Spildt olie gjorde vejene fra rundkørselen ved Hotel Falster, og hele vejen igennem i Banegårdskrydset i Nykøbing og videre ud af Vesterskovvej meget glatte.
Og det blev ikke bedre af, at det samtidig regnede og fik olien til at brede sig på vejbanen, fortæller Bo Andersen Bo Andersen, Guldborgsund Redningsberedskab, der blev tilkaldt omkring klokken 18.30.
Politiet fik efterfølgende et tip om, at der ved færge i Gedser holdt en polsk tankbil, hvor en chauffør var ved at skrue på en hane.
- Vi formoder det er pågældende tankbil, som er skyld i forureningen og de glatte veje, fortæller politiets vagtchef tirsdag morgen. Tankbilen kørte med en form for brændstof til blandt andet helikoptere, fortæller vagtchefen.
Prøver taget af tankbilen i Gedser vil nu blive sammenlignet med prøver, som miljøvagten har taget af det spilde olie. Og der kan være en solid regning på vej til den polske vognmand i form af betaling for spuling af vej og eventuelt erstatning til en knallertkører. Knallertkøreren væltede på den glatte Vesterskovvej og slog sit knæ og måtte efterfølgende til tjek på skadestuen.
- Han skulle dog være sluppet med knubs, fortæller vagtchefen tirsdag morgen.
Mandag aften mellem klokken 18.30 og 21.00 arbejde redningsfolk med højtryksspuling for at få fjernet olien fra vejbanen, og samtidig dirigerede politiet trafikken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned