Polske fodboldfans skabte uro inden landskamp i Parken
I forbindelse med fredagens landskamp har politiet opstillet betongrise og kørt tomme sættevogne i stilling i området og bemandet dem med bevæbnede betjente. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Dresling Jens
Flere personer er blevet anholdt efter uorden i Indre København i forbindelse med aftenens landskamp.
Københavns Politi anholdte fredag eftermiddag en gruppe fodboldfans forud for aftenens kvalifikationskamp i Parken mellem Danmark og Polen.
Det fortæller vicepolitiinspektør Jakob Vilner.
- Vi har haft noget uorden i området nede omkring Lavendelstræde i Indre København, og så har vi foretaget nogle anholdelser i den forbindelse, siger han.
Vicepolitiinspektøren fortæller, at det drejer sig om lidt under 20 anholdelser.
Det er hovedsageligt polske fodboldfans, der er anholdt. Men Jakob Vilner kan ikke udelukke, at der også er danske iblandt.
- Som udgangspunkt er det nogle grupperinger omkring nogle fodboldfans, som vi vurderer det. Men det må den efterfølgende efterforskning vise.
- Vi har sigtet folk for ordensbekendtgørelsen og politiloven, og så må vi se, om der falder nogle yderligere sigtelser af - i forhold til eksempelvis straffeloven, hvis man har indladt sig i slagsmål, siger vicepolitiinspektøren.
Derudover skulle der desuden have været kaos omkring Gammeltorv i Indre København, hvor der ifølge BT var slagsmål mellem danske og polske fans.
Men omkring klokken 19.30 er der igen ro i byen, og folk er på vej ud til Parken, fortæller vicepolitiinspektøren.
Politiet har skruet op for sikkerheden i forbindelse med landskampen, der begynder klokken 20.45.
Samtidig med aftenens opgør mellem Danmark og Polen er der nemlig lige ved siden af i Fælledparken DHL, hvor omkring 80.000 og 100.000 mennesker er samlet.
Til landskampen er der omkring 37.000 og 40.000 ifølge Jakob Vilner.
Med så mange mennesker samlet, har politiet besluttet at skrue op sikkerheden, fortæller han.
- Vi har sat lidt ekstra betonklodser op derinde, så det bliver sværere at køre rundt derinde i høje hastigheder. Og så er vi selvfølgelig massivt til stede politimæssigt, siger vicepolitiinspektøren.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde