To polske mænd er ved retten i Helsingør idømt hårde straffe på 16 og 10 års fængsel for at have haft et narkolaboratorium, hvor de ompakkede og fortyndede forskellige former for narkotika.
I et hus på Gurrehavegårdsvej 40 i Helsinge havde de to mænd 29 kilo amfetamin og 3,6 kilo kokain samt fortyndingsstoffer til at fremstille 66 kilo kokain eller amfetamin.
Narkoen blev fundet ved en ransagning og i dagene forinden havde de to mænd solgt yderligere mindst fem kilo kokain.
Anklagemyndigheden er tilfreds med de hårde domme til de to mænd, der ud over fængselsstraffe også er blevet udvist af Danmark for bestandig.
- Denne sag handler om store mængder af narkotika, så det er alvorlig kriminalitet, de har begået. Derfor er vi umiddelbart tilfredse med dommene, siger politiassessor Peter Østergaard, Nordsjællands Politi.
Den 38-årige Rafal Borowiec blev idømt 16 års fængsel, fordi retten anser ham for at være hovedmanden, og fordi han har en reststraf på tre et halvt år fra to tidligere narkodomme.
Hans landsmand, den 49-årige Krzysziof Kijas, slap med 10 år bag tremmer, fordi retten mener, at han har spillet en mere underordnet rolle i sagen.
Han blev imidlertid også dømt for et overfald på en fængselsfunktionær, som han prøvede at bedøve for at flygte fra arresten i Hillerød.
Oven i fængselsstraffen blev de to mænd begge udvist af Danmark for bestandig.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker