En 67-årig mand fra pornomiljøet på Vesterbro i København har i Københavns Byret fået en dom på seks måneders betinget fængsel for at leje kabiner i en pornobiograf i Istedgade ud til gadeprostituerede.
Kabinerne er egentlig beregnet til at se pornofilm i enrum, men udlejningen til andet formål har stået på i årevis. Prisen var 90 kroner for tre kvarter. Manden skal aflevere fortjenesten, som over en femårs periode frem til 2007 skønnes at være 3,3 millioner kroner.
Anklagemyndigheden har krævet manden dømt for at holde bordel, men retten har dømt ham efter den lidt mildere paragraf om at leje ud til sexforretninger.
Dommen er desuden gjort betinget med henvisning til, at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
Den 67-årige har siden 1986 drevet pornobiografen, der ejes af en af hans venner. Manden har under sagen nægtet sig skyldig. Han ankede straks dommen til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker