Posten er atter på vej ud i Odense-bydelen Vollsmose
Onsdag bliver igen delt post ud i Odense-bydelen Vollsmose. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Nørskov Benjamin
/ritzau/Nørskov Benjamin/arkiv
Onsdag bliver der atter delt breve ud i Vollsmose, efter chikane fik postbude til at holde sig væk.
Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er tilfreds med det møde, som han onsdag morgen har holdt med PostNord og Fyns Politi om postuddelingen i bydelen Vollsmose.
Trusler og chikane mod postbude førte mandag og tirsdag til, at posten ikke blev leveret. Men onsdag bliver der atter delt breve ud i bydelen, ligesom omdelingen af pakker starter igen torsdag.
- De lømler og banditter, der troede, at de skulle bestemme, hvornår posten skulle ud, må stikke piben ind, siger borgmesteren.
- Vi har sat foden hurtigt og hårdt ned og har genskabt en normal situation i forhold til postomdelingen, siger han.
Det var to hændelser i sidste uge, der fik selskabet til at holde sig væk fra bydelen. Her blev der blandt andet begået indbrud i en postbil, og to postbude blev truet og chikaneret.
Ifølge Peter Rahbæk Juel bunder sagen i, at "et lille mindretal, som forsøger at signalere, at det er dem, der bestemmer i visse dele af området".
- De gør det på yderst grovmotorisk og uacceptabel vis, og i disse tilfælde er det så gået ud over to PostNord-ansatte.
- Men når de skubber til os, så skubber vi til dem og viser, at vores fællesskab er større og stærkere end dem. Konkret i den her situation hjælper vi med at skabe tryghed for medarbejderne, hvor vi sikrer, at post og pakker kan komme ud igen.
På mødet blev der drøftet "tryghedsskabende tiltag" for postbudene i Vollsmose. Politiet oplyste tirsdag, at det blandt andet drejer sig om en hurtig linje til politiet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker