Årets første julefrokost endte grimt for en præst og en degn i København, da de på vejen hjem på Kildevældsgade på Østerbro i København blev stukket ned af to unge gerningsmænd.
De unge mænd krævede penge af den kirkelige duo og en tredje kvinde fra kirken, da de netop havde forladt Kildevældskirken kort før klokken fire lørdag morgen.
- De kom løbende og den ene greb fat i præstens taske. Da hun holdt igen, blev hun snittet i hånden og i ansigtet, og da den mandlige degn ville lægge sig imellem, blev han stukket i siden og i det ene ben, siger central efterforskningsleder Thomas Dürr ved Københavns Politi.
Efter knivstikkeriet stak de to gerningsmænd af med den 58-årige præsts taske og forsvandt i retning af Kildevældsparken.
- Da ambulancen kom til stedet, kollapsede degnen, men han er nu blevet opereret for sine skader og meldt uden for livsfare, siger Thomas Dürr.
Politiet har efter røveriet afsøgt området med hunde, men foreløbigt uden spor af gerningsmændene, der begge beskrives som 16-17 år. Den ene er dansk af udseende og bar en beige jakke med sort pelskrave, mens den anden beskrives som udenlandsk udseende og iført en sort jakke.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde