Årets første julefrokost endte grimt for en præst og en degn i København, da de på vejen hjem på Kildevældsgade på Østerbro i København blev stukket ned af to unge gerningsmænd.
De unge mænd krævede penge af den kirkelige duo og en tredje kvinde, men episoden endte med, at den 48-årige mandlige degn blev stukket brutalt i siden, mens den 58-årige kvindelige præst fik snitskader i ansigtet og på hånden.
- Vi ved endnu ikke, hvorfor det udviklede sig så voldsomt, da gerningsmændene krævede penge. Manden er på operationsbordet, og de to kvinder er naturligvis stærkt rystede, siger central efterforskningsleder Poul Hansen ved Københavns Politi.
Overfaldet skete kort før klokken fire lørdag morgen, og politiet afsøger nu området med hunde i håb om at finde spor af gerningsmændene, der slap væk med præstens håndtaske.
De beskrives begge som 16-17 år. Den ene dansk af udseende med en beige jakke og sort pelskrave, den anden med udenlandsk baggrund og iført en sort jakke.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde