Pressefolk er renset i sag om rådden kørsel
To medarbejdere hos TV2 Østjylland og tv-stationens direktør, Peter Kramer, slipper for at komme i landsretten i en sag om opfordring til rådden kørsel.
Medarbejderne og direktøren blev i sommer ved Retten i Aarhus frifundet i sagen, som anklagemyndigheden valgte at gå videre med i retssystemet.
Nu har Procesbevillingsnævnet dog afvist, at sagen kan indbringes for Vestre Landsret, og dermed står byretsdommen ved magt, oplyser TV2 Østjylland i en pressemeddelelse.
Sagen drejer sig om et indslag på kanalen, hvor en bilist i Brabrand for rullende kameraer kørte råddent.
Det førte til en tiltale mod pressefolkene, som efter anklagemyndighedens opfattelse havde opfordret bilisten til at overtræde færdselsloven.
- Det er glædeligt, at det nu med syvtommersøm er fastslået, at TV2 Østjylland ikke har opfordret nogen til at køre råddent, siger Peter Kramer i pressemeddelelsen.
- Tværtimod påviste vores indslag, at der er store problemer med trafikkulturen i området, og at det snarere er de problemer, der kræver en indsats fra politiet og anklagemyndigheden, siger han.
Procesbevillingsnævnet har afvist anklagemyndighedens ansøgning om at anke sagen, fordi sagen ifølge nævnet ikke har principiel karakter.
I straffesager, hvor strafpåstanden er bøde, kan en dom i modsætning til sager, som drejer sig om fængselsstraf, ikke uden videre ankes til landsretten. Det kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned