Kulminationen på Københavns årlige festdage for homoseksuelle, den flamboyante og feststemte Copenhagen Pride-parade, trak et massivt menneskeopbud ud på gader og stræder i løbet af lørdagen.
Og paraden forløb uden problemer af nogen art, melder politiet.
- Det var et overordentlig fredeligt arrangement, hvor alting løb af stablen i god ro og orden, fortæller den centrale vagtleder fra Københavns Politi, Arne Aabech.
Han anslår, at op mod 80.000 mennesker var på gaderne for at støtte op om Copenhagen Pride 2011.
Politiet kender dog til et enkelt voldstilfælde, hvor en mand, som kom cyklende på Søndre Boulevard, blev antastet og fik tildelt et slag, angiveligt fordi han var bøsse og klædt ud.
- Vi har kategoriseret det som en hate-crime, fortæller Arne Aabech.
- Og vi har allerede fundet gerningsmanden, som sad på en café, og ham sigter vi nu for vold, tilføjer den centrale vagtleder fra Københavns Politi.
Årets Pride-parade gik fra Frederiksberg Rådhus over Vesterbrogade til Rådhuspladsen i centrum af København.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker