To mænd er anholdt efter et skyderi på Stengårdsvej i det østlige Esbjerg tirsdag aften, hvor flere skud er affyret med et automatgevær.
Ingen er ramt under skyderiet, som ifølge politiet ikke har tilknytning til bandekonflikten i området.
- Det er en privat konflikt, der helt klart ikke har tilknytning til bandekonflikten. Mere kan vi ikke sige nu, fordi den ene af de anholdte bliver krævet fængslet i et grundlovsforhør i løbet af dagen, siger pressemedarbejder Helle Lundberg ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den anden af de to anholdte bliver løsladt efter endt afhøring.
Politiet ønsker ikke at oplyse om skyderiet udsprang af en konflikt mellem de to anholdte, eller om der var en anden part, der var tiltænkt projektilerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde