Privat opgør endte i voldsomt knivstikkeri i Taastrup
Københavns Vestegns Politi mener at vide, hvem der stak en 34-årig mand flere gange med kniv i Taastrup onsdag formiddag og opfordrer gerningsmanden til at melde sig selv. - Så undgår vi også at efterlyse ham med foto, siger politikommissær. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet mener at vide, hvem der stak 34-årig mand flere gange med en kniv og opfordrer ham til at melde sig.
Det var et internt opgør mellem to mænd, der onsdag førte til, at en 34-årig mand i Taastrup blev stukket flere gange på kroppen med en kniv.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi, der mener at vide, hvem gerningsmanden er.
Politiet blev alarmeret om knivstikkeriet på Eigtveds Allé klokken 11.28. Det hårdt sårede offer blev kørt til sygehuset, og politiet har sidst på eftermiddagen endnu ikke haft mulighed for at afhøre ham.
Det er heller ikke muligt at få noget nærmere oplyst om hans tilstand.
Efterforskningen og flere ransagninger i løbet af eftermiddagen gør dog, at politiet har "en sikker viden om den formodede gerningsmands identitet", lyder det i en pressemeddelelse.
Ifølge politikommissær Ole Nielsen skal motivet findes i nogle uoverensstemmelser mellem de to mænd.
- De havde været i kontakt med hinanden tidligere på dagen, og mødtes så igen på Eigtveds Allé, hvor deres konflikt endte i knivstikkeri, siger han.
Knivstikkeriet har ifølge politikommissæren ikke være planlagt.
- Vi tror, at det er sket spontant. De har haft en konflikt, og det endte med knivstikkeri, siger Ole Nielsen, der opfordrer gerningsmanden til at melde sig selv.
- Det vil være nemmest for alle. Så undgår vi også at skulle ud og efterlyse ham offentligt med foto og så videre.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet