Problemer med information til togpassagerer fortsætter
Siden torsdag morgen har togpassagerer måtte affinde sig med, at en netværksfejl har givet forkerte informationer på infoskærme på perroner. Torsdag eftermiddag fik Banedanmark lokaliseret fejlen, men den volder fredag stadig problemer. Foto: Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Fredag eftermiddag er det fortsat ikke lykkedes at få fikset infoskærme med forkert information.
Problemer med retvisende information på infoskærme og automatiske højtalerudkald fortsætter fredag eftermiddag.
Det oplyser Banedanmark i en pressemeddelelse. Desuden er Rejseplanen ikke fuldt opdateret.
Siden torsdag morgen har selskabet forsøgt at løse en fejl, som har udløst et større nedbrud på Banedanmarks trafikinformationssystemer.
Torsdag eftermiddag fik Banedanmark lokaliseret fejlen, men den volder stadig problemer.
- Status her fredag eftermiddag er, at vi sammen med vores leverandører fortsat arbejder på højtryk med at få det løst. Vores udfordring har været, at vores systemer flere gange siden i går og i dag har fungeret, men kort efter er brudt ned igen.
- Konkret består problemet i at få vores trafikinformationssystemer til at forbinde til hinanden. Samtidig er der mange automatiserede processer, der leverer data til vores systemer, hvor vi manuelt har skullet teste systemerne efter, om det virker. Og det tager tid, siger Morten Buur, områdechef i Banedanmark i pressemeddelelsen.
Ifølge Banedanmark kører trafikken fredag eftermiddag som planlagt - bortset fra Kystbanen. Her væltede et træ tidligere fredag ned i en køreledning, men det er forventningen, at togene vil køre som normalt igen omkring klokken 17.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde