Professionel fodboldspiller varetægtsfængsles i voldtægtssag
En anklager har lørdag i Københavns Byret fremstillet en anholdt for en dommer. Manden sigtes for voldtægt og blufærdighedskrænkelse. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Anholdt mand nægter sig skyldig i overgreb begået på hotelværelse og i to sigtelser om blufærdighedskrænkelse.
En professionel fodboldspiller er blevet anholdt af politiet, der blandt andet har rejst sigtelse om voldtægt begået på et hotelværelse.
Det kom frem i et retsmøde i Københavns Byret lørdag.
En dommer har siden valgt at varetægtsfængsle manden i ti dage.
Manden nægter sig skyldig. Det oplyste hans forsvarer, advokat Tenna Dabelsteen, inden dommeren ved grundlovsforhøret lukkede dørene for offentligheden tidligere på dagen.
Dørlukningen skyldtes hensynet til politiets videre efterforskning. Sagen er på et tidligt stadie, bemærkede dommeren.
Han har desuden besluttet at nedlægge navneforbud. Forbuddet mod identifikation omfatter også de tre personer, som er angivet som ofre i sagen.
Den påståede voldtægt skete på Hotel Imperial i København i april. Ifølge den sigtelse, som anklageren læste op, skal der være tale om andet seksuelt forhold end samleje.
Offeret blev tvunget til at give den sigtede oralsex, hævdes det. Flere gange sagde offeret stop og forsøgte i øvrigt at gøre modstand. Forbrydelsen fandt sted i løbet af nogle timer sidst på dagen.
Desuden mener politiet, at manden i juli og i august har krænket to kvinders blufærdighed. I begge tilfælde var der tale om uønskede kys.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde