Prøvede at smugle 14 flygtninge ind
Foto: Polfoto, arkivfoto
Polfoto, arkivfoto
OPDATERET: To menneskesmuglere blev torsdag varetægtsfængslet for forsøg på at smugle ikke mindre end 14 syrere illegalt ind i landet.
To personer havde ikke held med at smugle 14 flygtninge ind i landet, da de onsdag middag i blev stoppet af politiets udlændingekontrol ved
Rødby Færge.
- De mange mennesker kom kørende i to store tysk indregistrerede biler. Vi blev opmærksomme på bilerne og standsede først den ene, siden den anden, og fandt så ud af, at de var hægtet
sammen, oplyser Chris Bagge fra Grænsepolitiet under Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi.
I menneskesmuglernes to biler gemte der sig hver syv personer fra Syrien, henholdsvis syv mænd, tre kvinder og fire børn, oplyser politiet i sin døgnrapport. Alle 14 blev sigtet for ulovligt ophold i landet, og de søgte efterfølgende asyl i forbindelse med afhøringen.
Det var en 43-årig tysk mand med palæstinensisk baggrund og en 44-årig palæstinenser med bopæl i Tyskland, der prøvede at smugle syrerne ind i landet.
- Vi sigter dem efter straffelovens paragraf 125 a, der giver længere straframme, op til otte år. Det handler om grovere kriminalitet i og med at menneskesmuglingen ser ud til at være organiseret, siger Chris Bagge.
Grænsepolitiet skal nu i gang med at efterforske sagen yderligere og se om de to menneskesmuglere af palæstinensisk oprindelse har flere sager på samvittigheden.
Torsdag formiddag blev de fremstillet i grundlovsforhør, og de blev begge varetægtsfængslet i fire uger.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker