Prøvede at snyde sig ind på bar

Modelfoto Foto: Fich Pedersen Kirsten

Det er dokumentfalsk at bruge en andens sygesikring for at komme ind på bar, og et traktorkørekort duer heller ikke..

Offentliggjort Sidst opdateret

En 17-årig mand fra Nordsjælland, forsøgte søndag nat ved tretiden, at komme ind på baren Billy Booze på Brovejen i Nykøbing. Som ID viste han dog et traktorkørekort, som afslørede hans unge alder og han blev derfor afvist.

Senere forsøgte han endnu engang at komme ind på stedet. Denne gang havde han lånt et sygesikringskort fra en kammerat, som var over de krævede 18 år.

Men det blev opdaget i døren til Billy Booze, og den unge mand endte med en politianmeldelse og en straffesag for falsk ID.