Prøveløsladt svarede på kritik med spark og slag
En 21-årig kvitterede med spark og knytnæveslag i ansigtet til to forskellige mænd, da de påtalte hans kørsel.
Natten mellem lørdag og søndag blev en 21-årig mand to gange kritiseret for sin kørsel på en såkaldt ATV - en firhjulet knallert - i Fjerritslev i Nordjylland.
Men han var tilsyneladende ikke tilfreds med at modtage kritik, og han tyede til vold.
Tirsdag blev manden anholdt og sigtet for de to voldstilfælde, og onsdag fremstilles han i grundlovsforhør i Hjørring. Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.
Den 21-årige tildelte en 46-årig mand flere spark og knytnæveslag i ansigtet og på kroppen ved Fjerritslev Skole, da denne påtalte, at den 21-årige kørte på boldbanerne.
- Det foregik søndag klokken 00.53, siger efterforskningsleder Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi til Ritzau.
Og en halv time senere var en 18-årig mand tilsyneladende tæt på at blive kørt ned af knallertkøreren ved en Aldi-forretning i den nordjyske by.
- Det tillader den 18-årige sig så at påtale. Og belønningen til ham er også flere knytnæveslag i ansigtet, siger Peter Skovbak.
Den 21-årig har flere domme for vold og var prøveløsladt, da han i weekenden tilsyneladende sendte slag og spark mod to forskellige mænd.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde