Psykisk syg afleverede revolver til politiet
Politiet har beslaglagt en revolver af mærket Smith & Wesson. (Arkivfoto). Foto: Daniel Karmann/Ritzau Scanpix
45-årig mand vil ikke fortælle, hvordan han anskaffede sig revolver og ammunition.
En dommer har mandag besluttet at frihedsberøve en mand på en psykiatrisk afdeling, efter at manden søndag eftermiddag troppede op hos politiet på Københavns Hovedbanegård med en revolver.
Den 45-årige mand havde taget sin Smith & Wesson med til politiekspeditionen for at aflevere den. Han ville ikke længere have den liggende i sin lejlighed, er det kommet frem under et grundlovsforhør i Københavns Byret.
Betjentene på Hovedbanegården besluttede at anholde manden. Sigtelsen handler om overtrædelse af straffelovens bestemmelse om skydevåben. Der er tale om særligt skærpende omstændigheder, fordi manden gik rundt med våbnet på offentligt sted, mener man.
I retsmødet sagde den 45-årige, at han tidligere i år først købte revolveren og senere også ammunition. Af hvem ville han ikke sige. Men årsagen er, at han følte sig truet.
Manden er i behandling med antipsykotisk medicin og er tilknyttet psykiatrien.
Dommerens kendelse lød på varetægtsfængsling i 17 dage. Begrundelsen er hensynet til retsfølelsen. Men frihedsberøvelsen skal ske på en psykiatrisk afdeling.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker